Et præcist værktøj til at
forstå menneskelig adfærd
"En øjenåbner for både mig selv min kommunikation og mine relationer."
"Det giver en helt ny forståelse for, hvordan andre ser mig, og forklarer mange af de misforståelser, man har oplevet igennem årene."
– Foredragsdeltager
Hvad er Enneagrammet?
Enneagrammet er en moderne psykologisk model, der beskriver ni grundlæggende motivationsstrukturer bag menneskelig adfærd. Hvor mange personlighedsmodeller fokuserer på, hvad vi gør, viser Enneagrammet hvorfor vi gør det. Typen handler ikke om, hvem du er som menneske, men om det fokus og de mønstre, der automatisk aktiveres, under pres eller når vi er uopmærksomme.
Det giver en dybere indsigt i motivation, reaktioner og mønstre – både hos os selv og hos andre. Når vi forstår dem, får vi adgang til større fleksibilitet, bedre kommunikation og et mere autentisk lederskab.
I erhvervslivet er det netop denne forståelse, der skaber stærkere samarbejde, bedre ledelse og mere bevidste beslutninger.
Det gør det muligt at arbejde mere præcist med kultur, ansvar og relationer – og skabe resultater, der bygger på reel menneskelig forståelse, ikke antagelser.
Hvad Enneagrammet ikke er
Enneagrammet placerer dig ikke i en kasse. Det synliggør de automatiske vaner, antagelser og reaktionsmønstre, du allerede
står i – så du får mulighed for at handle mere bevidst og frit.
Det beskriver ikke, hvem du er som menneske, men hvordan du typisk navigerer, især under pres. Modellen bruges aldrig til at forklare adfærd væk, men til at styrke ansvar, refleksion og professionel udvikling.
Derfor er Enneagrammet stadig relevant i dag
I en tid med højt tempo, kompleksitet og konstante forandringer har vi brug for værktøjer, der hjælper os med at forstå mennesker dybt og handle klogt.
Modellen bygger på tre grundelementer: cirklen, der symboliserer helhed; trekanten, som repræsenterer balancepunkter; og heksagonen, der viser bevægelse og udvikling over tid. Gennem kombinationen af disse elementer beskriver Enneagrammet både vores automatiske adfærd (horisontalt) og vores niveauer af selvindsigt (vertikalt) – hvilket gør det til et stærkt værktøj i både personlig og professionel udvikling.
Instinkterne: De reelle drivkræfter bag jeres adfærd
Dér hvor den reelle transformation sker – og hvor Enneagrammet løfter sig fra en overfladisk typologi til et præcisionsværktøj – er i arbejdet med de tre overordnede biologiske instinkter.
Instinkterne er kropslige, ubevidste overlevelsesstrategier, der styrer vores fokus og prioriteringer i hverdagen:
Det selvopretholdende instinkt: Drives af ressourcer, struktur, risikostyring og praktisk rammesætning.
Det sociale instinkt: Drives af dynamikker, tilhørsforhold, overblik og gruppens retning.
Det seksuelle instinkt (One-to-one): Drives af intensitet, kobling, fokus dybde og direkte energi.
Instinkterne er ofte langt mere styrende end typen i sig selv. De forklarer, hvorfor to personer med samme Enneagramtype kan have vidt forskellig adfærd – og hvorfor de fleste teamkonflikter overhovedet ikke handler om personlighed, men om sammenstød i instinktive prioriteringer.
Når typen kobles med det dominante instinkt, opstår de 27 undertyper. Det er i forståelsen af disse 27 adfærdsmønstre, at de største gennembrud findes. Det er her, vi afkoder præcis, hvor den mentale støj opstår, og hvordan den fjernes.
Hvad betyder instinkterne i praksis?
Teamkonflikter bliver tydeligere at forstå
Mange misforståelser handler ikke om personlighed, men om forskellige instinktive behov.
Ledelsesstilen kan tilpasses præcist
Når du kender dine medarbejderes instinktprioriteter, bliver forventningsafstemning og feedback langt lettere.Samarbejde bliver mere effektivt
Teams får et fælles sprog for, hvorfor tempo, fokus og arbejdsform kan opleves forskelligt.Stressmønstre opdages tidligere
Instinkterne viser, hvad der aktiveres under pres – og hvad der skal til for at skabe ro og retning igen.Beslutninger bliver mere bevidste
Når instinkterne er synlige, flytter valgene sig fra automatreaktioner til klar, bevidst handling.