Indsigt fra virkeligheden
Jeg har set de samme mønstre gentage sig på tværs af brancher: som leder i et af de store konsulenthuse, som HR-chef i en scale-up og som rådgiver for topledelsen i globale C20-virksomheder. Min erfaring er at problemer opstår sjældent på grund af manglende erfaring eller evner. De opstår, fordi alt det, der ikke bliver sagt højt, får lov at styre agendaen.
I teams og ledergrupper ser jeg typisk tre ting, der bremser fremdriften:
Vilje uden fælles retning:Alle arbejder hårdt, men I trækker i hver jeres retning, fordi de dybereliggende drivkræfter bag jeres beslutninger ikke er afstemt.
Faglige uenigheder, der i virkeligheden er personlige: Når vi ikke forstår hinandens triggere eller motivation, bliver uenigheder hurtigt følelsesladede. Det skaber kliker og en oplevelse af at stå alene – selv i topledelsen.
Vag ledelse under pres: Når tempoet stiger, falder vi tilbage i automatiske mønstre. Uden forståelse for hvordan det ser ud, kan vi ikke stoppe op og træffe de beslutninger der skal til for at få overblikket og handlekraften tilbage.
Erfaringer fra virkeligheden:
I Konsulenthuset: Her brugte jeg Enneagrammet til transformere et team uden retning ved at løse de underliggende konflikter, der blokerede for funktionens strategiske udvikling.
Hos Scale up’en så jeg, hvor hurtigt klarhed kan opstå i et presset lederteam – og hvor hurtigt den forsvinder igen, hvis ingen tør tage ansvaret for det, der skaber støj.
Hos Topledelsen oplevede jeg, hvordan selv de stærkeste ledergrupper mister momentum, når spillereglerne er uklare og selvindsigten mangler.
Min vigtigste læring er: Udvikling handler ikke om at få flere værktøjer i kassen. Det handler om at turde se det, der rent faktisk styrer magten, samarbejdet og beslutningerne – og handle på det.
Det er her, jeg træder ind.